Graviditet og fødsel - bæredygtig bækkenbund

 

Som mor har du brug for energi, styrke og overskud, og du fortjener en krop, der ser ud, føles og fungerer som du gerne vil have det - og vi glæder os til at hjælpe dig på vej til netop alt det.

Vi er uddannede til at undersøge, og teste hvilke ubalancer din graviditet, fødsel eller kejsersnit kan have givet din krop samt tilrettelægge et behandlings- og træningsforløb til dit niveau, din hverdag og med fokus på at du kan opretholde og genvinde en stærk mor krop.

En graviditet og forløbet efter fødslen er en naturlig proces. Alle kvinder oplever forskellige former for forandringer i krop og sind under og efter deres graviditet, som kan være en stor belastning for kroppen - og mange oplever gener og ubehag.
Leddene giver efter specielt i bækken og lænd, kroppen skal tilpasse sig den voksende mave, den ændrede kropsholdning og øgede vægt på rekordtid.

Bestiller du tid efter fødslen er der naturligvis plads til at du kan tage dit barn med til behandling.

Funktionel træning for en stærkere mor krop

Træningen tilrettelægges funktionelt. Bækkenbund og vejrtrækning er essentielle elementer og indgår naturligt i øvelserne. Ved at integrere vejrtrækning og bækkenbundsmuskulaturen i hverdagsbevægelser, skaber vi sammen fundamentet for at du får en bæredygtig bækkenbund med dig i hverdagen, hvilket sikrer at du får den stabile og stærke kerne du behøver, for at få en velfungerende og stærk krop.

Vi træner hele kroppen og øger gradvist udfordringen i øvelserne tilpasset dit niveau, så du får mulighed for igen at genvinde din normale, fulde og fysiske formåen igen.

- kæden er kun så stærk som det svageste led

Hvis din bækkenbund er svag, utrænet og uelastisk, vil det smitte af på de andre kernemuskler – og f.eks. føre til, at den stærke mave udebliver til trods for vægttab og massevis af mavetræning.

Bækkenbunds- mave og balletræning kan fint kobles sammen, når vi bare gør det på den rigtige måde, og det er det der er afgørende både for motivationen, vedholdenheden og for at kroppen responderer på træningen og dermed for resultatet!

Træning og vægttab

Stærk Mor træningen handler mest om at bevæge sig stærk, og mindre om vægttab. Hvis dine muskler er dækket af et overskydende lag fedt kan det dog for nogle være en god idé at få hjælp til også at få lavet en kost og livsstilsvejledning. Dette hjælper vi dig gerne med. Det er vigtigt at finde en balance, og den balance vil vi gerne du finder og lykkes med. Et godt overordnet råd er dog, spis den mængde mad du skal bruge, grove grøntsager, uraffineret fedt samt protein, du må ikke bare spise uhæmmet af nydelsesprodukter med tanke på at du vil træne det mere efterfølgende. Du må ikke presse dig selv til at stå i gæld for det du spiser med tanke om flere træningstimer.

Når du får positive erfaringer med din krop får du også lyst til at behandle den bedre, lytte til kroppens signaler, arbejde med din krop – som en aktiv medspiller i din sundhed.

Træningen tilbydes individuelt og som holdtræning se holdoversigten og læs samtidig mere om træning efter fødsel på holdet Stærk Mor Krop.