Kostvejledning – vejen til et lettere liv..

Er det nu, du er klar til at vælge din krop til som aktiv medspiller?

Måske strammer tøjet, selvom du føler, du spiser “rigtigt”. Måske har du prøvet flere kure uden varige resultater. Eller måske handler det slet ikke om vægten, men om træthed, en fordøjelse der driller, manglende energi eller et ønske om at føle dig stærkere og bedre tilpas i din krop.

Hos mig handler kostvejledning ikke om endnu en kur eller om at leve perfekt. Jeg arbejder med funktionel ernæringsterapi, hvor vi ser på både kosten, kroppens funktioner og din samlede livsstil.

Det betyder, at vi selvfølgelig ser på, hvad du spiser, men også på blandt andet fordøjelse, energi, bevægelse, søvn, restitution og stress. Målet er at finde de ændringer, der giver mening for netop dig og samtidig kan fungere i din hverdag.

Sundhed starter indefra

Kroppen har brug for mad for at få den næring, den har brug for. Men man kan være overfodret og underernæret på samme tid – altså få rigeligt at spise, men ikke nødvendigvis nok af de næringsstoffer og byggesten, kroppen har brug for. Protein og aminosyrer, gode fedtsyrer, fibre, vitaminer og mineraler er nogle af de byggesten, kroppen bruger hver eneste dag.

Derfor interesserer jeg mig ikke kun for mængden af mad eller antallet af kalorier. Jeg interesserer mig mindst lige så meget for kvaliteten og næringsindholdet i det, vi spiser, og for hvordan vi gennem almindelig mad kan give kroppen de bedst mulige betingelser.

Maden skal samtidig være lækker og passe ind i dit liv. Sundhed skal ikke føles som en straf, og der skal være plads til både hverdagen, weekenden, ferien og fødselsdagen. Min opgave er at give dig viden og redskaber til at vælge en næringsrig kost og livsstil, der giver mening for netop dig og fungerer i din hverdag.

Hvad er Funktionel Ernæringsterapi?

Det handler ikke kun om, hvad du spiser, men også om hvad din krop kan fordøje, optage og bruge – og om hvordan ernæring spiller sammen med blandt andet bevægelse, søvn, restitution, stress og trivsel.

→ Læs mere om Funktionel Ernæringsterapi

Sådan foregår et individuelt forløb

Inden første konsultation
Inden vi mødes, udfylder du et spørgeskema om din kost, livsstil, eventuelle symptomer, sygdomme og medicin. Det giver mig mulighed for at danne mig et overblik og være godt forberedt på vores samtale.

Første konsultation
Her tager vi udgangspunkt i dig og det, du gerne vil opnå. Vi taler din kost og livsstil igennem og ser samtidig på de områder, der kan have betydning for netop dine udfordringer.

Det kan være din fordøjelse, energiniveau, måltidsrytme, søvn, stress, bevægelse eller sammensætningen af din kost. Vi ser på, hvor du allerede gør noget godt, og hvor det giver mening at justere.

Du går herfra med konkrete anbefalinger og nogle overskuelige ting at arbejde videre med. Vi forsøger ikke at ændre alt på én gang – vi starter dér, hvor det giver bedst mening for dig.

Sundhedstjek – hvis det er relevant
Som en del af forløbet kan vi supplere med et sundhedstjek. Det kan blandt andet indeholde blodtryk, kropsanalyse på Tanita med fedtprocent, muskelmasse og visceralt fedt samt måltagning.

Målingerne er ikke et mål i sig selv, men kan bruges som pejlemærker og være med til at følge udviklingen undervejs.

Opfølgning
Når du har haft mulighed for at afprøve ændringerne i din hverdag, følger vi op. Vi ser på, hvad der fungerer, hvordan kroppen reagerer, og om noget skal justeres.

Herfra bygger vi videre i det tempo, der passer til dig. Målet er ikke, at du skal være afhængig af kostvejledning, men at du får viden om din egen krop og redskaber, du selv kan bruge fremover.

Vil du hellere arbejde med din sundhed i et forløb?

Du kan også vælge min Sundhedsbootcamp, hvor vi arbejder med mange af de samme principper, men kombinerer kost og livsstil med træning og et fælles forløb.

Her får du både viden og konkrete redskaber til kosten, samtidig med at vi arbejder med styrke, bevægelse og de vaner, der skal fungere i hverdagen.

→ Læs mere om Sundhedsbootcamp

Vil du i gang?

Så lad os komme i gang. Du kan bestille tid på mail@spjaldfys.dk 97382030 eller book online. Jeg glæder mig til at se dig.