Kroniske smerter

Omkring hver 5. voksne i Danmark lever med smerter, der har varet mere end 6 måneder. Alt tyder på, at antallet vil stige i fremtiden. Den hyppigste årsag til kroniske smerter er sygdom i led, ryg og muskler.

Nogle mennesker har kroniske smerter i længere men afgrænsede perioder. For andre skal ordet "kronisk" tages mere bogstaveligt, fordi der kan være tale om en meget langvarig, måske livslang tilstand. Kroniske smerter er mere komplekse end de akutte, og der findes ikke én bestemt behandling, der dækker dem alle.

Smerter er fællesnævneren for de allerfleste gigtsygdomme – men der findes også mange mennesker, som har kroniske smerter, uden at man kan påvise en sygdom eller skade.

Slidgigt

Slidgigt (artrose) er en af de mest udbredte ledproblematikker. Det er en af de mest almindelige årsager til, at ældres funktionsniveau nedsættes. Slidgigt er dog også ret almindeligt hos yngre. 

Slidgigt rammer hele leddet, men først og fremmest er det ledbrusken, der bliver tyndere og mere skrøbelig. Ledbrusken udgør leddets glideflader. Leddet er indkapslet af en kapsel, der er med til at stabiliseret leddet

Forskning viser, at rigtig mange med slidgigt kan afhjælpe smerter og undværer eller evt. udsætte operation med vedholdende specialiseret træning. Træning, hvor der fokuseres på god ledbevægelse og at styrke muskulaturen rundt om det pågældende led. Hvis du alligevel skal opereres, er det vigtigt at have styrket muskulaturen inden operation, for at optimere udgangspunktet for dit genoptræningsforløb efter operation. Derfor er det altid en god idé at afprøve, om træning kan afhjælpe smerterne tilstrækkeligt og derved undgå operation. Hvis ikke en operation kan undgås, har du alligevel styrket muskulaturen, så dine muligheder for et hurtigere genoptræningsforløb efter operationen er optimeret.

Vi har fysioterapeuter, som er specialiseret inden for slidgigt, bl.a. med efteruddannelse i konceptet GLA:D men du kan sagtens komme på klinikken og blive behandlet og instrueret træning uden henvisning til GLA:D. 

Leddegigt

Leddegigt (Reumatoid Artritis, RA) er en kronisk ledsygdom, hvor årsagen er ukendt. Leddegigt er karakteriseret ved betændelse i leddene (inflammation), hvilket kan medføre, at leddene ødelægges. Yderligere kan sygdommen give forandringer udenfor selve leddet.

Leddegigt er en sygdom, man skal lære at leve med, da den periodevis kan blusse op, og i andre perioder er tilstanden mindre fremstående.

Fysioterapi kan spille en væsentlig rolle i livet med leddegigt, da det er nødvendigt at arbejde med bevægeligheden i kroppen og styrke muskulaturen omkring leddene. Disse parametre er vigtige i udførelsen af daglige gøremål og fysisk aktivitet. Vi har holdtræning, der passer til dig. Yderligere har du mulighed for et individuelt forløb, hvor vi både arbejder med øvelser og behandling.

Ring og hør nærmer, så vi finder den bedste kombination til dig.

Fibromyalgi

Fibromyalgi er lidt diffust, men kendetegnet ved, at man har smerter i knogler, led og muskler. Mange har smerteområder på størstedelen af kroppen. Smerten opstår ofte på et bestemt sted i kroppen, hvorfra den siden spreder sig. 

Fibromyalgi betragtes, som det man kalder en ”smertesensibiliseringstilstand.” Det kaldes sådan fordi mekanismen, der medfører smerterne i forbindelse med fibromyalgi kaldes ”central sensibilisering”, hvilket betyder, at nervecellerne i rygmarven og i hjernen er mere følsomme. Derfor reagerer nervesystemet hurtigere og kraftigere på påvirkninger. Tilstanden, fibromyalgi, beskrives som et smertesyndrom. Et syndrom er en samling af symptomer og tegn, hvor man ikke kender den udløsende årsag.

Symptomerne er mange og individuelle, men de mest almindelige er:

Rigtig mange, som lever med fibromyalgi, bliver hurtigere træt ved fysisk aktivitet. Musklerne bliver hurtigt trætte ligesom smerterne øges, når man er fysisk aktiv. Yderligere kan man have svært ved at udfører dagligdagsaktiviteter fx madlavning og rengøring. Målet med behandlingen er derfor at hjælpe personen med fibromyalgi til at håndtere smerterne bedst muligt i det daglige, hvoraf blid træning er en vigtig del evt. suppleret periodevis med manuel behandling.