StærkMorKrop

Som mor har du brug for energi, styrke og overskud – og du fortjener en krop, der føles, fungerer og ser ud, som du ønsker det.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig godt på vej til netop alt det.

StærkMorKrop er funktionel efterfødselstræning, der tager udgangspunkt i din krop, dit niveau og de områder, der har været belastet under graviditet og fødsel.
Holdet er for dig, der inden for det seneste år har fået barn.
Jeg anbefaler, at du tidligst starter efter din 8-ugers kontrol hos lægen.


Funktionel træning for en stærkere mor-krop

Træningen er bygget op omkring funktionelle bevægelser, hvor bækkenbund og åndedræt indgår som naturlige og essentielle elementer.
Ved at lære at integrere vejrtrækning og bækkenbund i dine daglige bevægelser, skaber vi et stærkt fundament, hvor krop og kerne arbejder sammen.

Vi træner hele kroppen – med fokus på stabilitet, styrke og kropsbevidsthed – og øger gradvist intensiteten, så du trygt genvinder din fysiske form og energi.

Kæden er kun så stærk som det svageste led.

En utrænet og svag bækkenbund påvirker resten af kernemuskulaturen og kan forhindre kroppen i at finde tilbage i balance – uanset hvor meget du træner mave.
Derfor kombineres bækkenbunds-, mave- og balletræning, så du arbejder intelligent og effektivt med hele kroppen.


Træning på gulv – med eller uden baby

Træningen foregår på måtte og tilpasses dit niveau.
Vi bruger både egen kropsvægt, lette vægte, elastikker og andre redskaber, som giver mening for netop dig.

De små guldklumper er naturligvis velkomne – du kan amme, pusle og tage pauser undervejs.
Barnevognen kan parkeres udenfor lokalet i Fritidscenterets foyer.
Husk gerne et tæppe og lidt legetøj til dit barn – og eventuelt et håndklæde til din måtte.


Praktisk info

Efterfødselstræning kræver ingen henvisning fra læge.
Der oprettes løbende hold i løbet af året – kontakt mig gerne for at høre om næste opstart.

Instruktør: Fysioterapeut Betina Hansen
Pris: 500 kr. for 5 gange

Tilmelding på mail@spjaldfys.dk eller tlf. 97 38 20 30.