
KOL hold - træning for lettere vejrtrækning og mere energi
Holdet er for dig, der har problemer med vejrtrækningen som følge af KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelse) eller anden kronisk lungesygdom.
Du træner sammen med ligesindede og under vejledning af en uddannet fysioterapeut, der hjælper dig med at blive forpustet på den rigtige måde.
Træningen styrker musklerne, forbedrer konditionen og gør vejrtrækningen lettere i hverdagen.
Træning er lige så vigtig som medicin – nogle gange bedre
Mennesker med KOL og andre kroniske lungesygdomme har stor gavn af fysisk træning.
Selv personer med meget nedsat lungefunktion kan opnå bedre kondition, øget udholdenhed og en lettere hverdag.
Træning er ikke et ekstra tilbud, men en vigtig del af behandlingen af KOL.
Når du bevæger dig regelmæssigt, bliver musklerne bedre til at udnytte ilten, og du får mere overskud i dagligdagen.
Fra negativ til positiv spiral
Med en kronisk sygdom kan det være svært at holde sig aktiv. Mange ender ubevidst i en negativ spiral med mindre bevægelse, svagere muskler og mere træthed.
Men det kan vendes.
Ved at træne regelmæssigt kommer du ind i en positiv spiral, hvor bevægelse giver energi og lyst til mere aktivitet.
At træne sammen med andre, der har lignende udfordringer, skaber fællesskab og motivation og gør træningen både hyggelig og meningsfuld.
Hvad sker der, når du træner med KOL
Selvom du ikke kan forbedre selve lungefunktionen, kan du udnytte den bedre.
Når du styrker musklerne, skal de bruge mindre ilt, og åndedrættet føles lettere.
Du får:
-
Stærkere muskler og større udholdenhed
-
Bedre kredsløb og hjertefunktion
-
Mindre åndenød
-
Øget energi og bedre humør
Som professor Bente Klarlund Pedersen siger:
"Det er sundt at blive forpustet, når du træner. Og træning kan hjælpe alle lungepatienter."
Træning med fokus på dig
Træningen bygger på den nyeste forskning i behandling og træning ved KOL.
Du bliver testet inden start, og øvelserne tilpasses løbende til dit niveau.
Fokusområder:
-
Konditions- og styrketræning
-
Træning af muskler, der støtter vejrtrækningen
-
Smidighed og bevægelighed
-
Individuelle hensyn og progression
Der er plads til alle, også hvis du bruger rollator, iltapparat eller andre hjælpemidler.
Praktisk
Træningen foregår i motionslokalet hos Spjald Fitness sammen med fysioterapeut Tina Graversgaard.
Vi sørger for et trygt og støttende miljø, hvor du bliver guidet sikkert igennem hver session.
For spørgsmål og tilmelding mail@spjaldfys.dk eller 97 38 20 30