Fysioterapeutisk træning målrettet smerter og nedsat funktion
Hos Spjald Fysioterapi møder du fysioterapeuter, der tager udgangspunkt i de gener, du mærker i kroppen – og det du gerne vil kunne i din hverdag.
Vi finder årsagen til dine smerter eller begrænsninger og bruger øvelser og træning som en del af behandlingen, så kroppen kan holde til mere igen.
For nogle handler det om en ryg eller skulder der giver problemer. For andre om kroppen efter graviditet, en skade eller længere tids overbelastning. Fælles er, at kroppen ikke bare har brug for motion – men for den rigtige genoptræning.
Information om moms på hold
Fra 1. januar gælder nye EU-baserede momsregler for sundhedsydelser.
Det betyder, at hold med karakter af træning eller vedligeholdelse af funktion er momspligtige.
Hold der indgår som led i et individuelt vurderet fysioterapeutisk behandlingsforløb er fortsat fritaget for moms.
Der arbejdes politisk på en mulig kompensationsordning (et fradrag på op til ca. 1.750 kr. årligt).
Ordningen er endnu ikke vedtaget, og den endelige afklaring forventes i løbet af foråret 2026.
Har du spørgsmål til hvilken kategori dit forløb hører under, er du altid velkommen til at kontakte os.