Empelvic puden

Empelvic puden

Pris 399,- 

Puden der lærer dig at afspænde og bevæge din bækkenbund. 

Puden giver dig bedre kontakt til din bækkenbund på en behagelig måde.

Empelvic går en ny vej i forhold til traditionelle knibeøvelser, som mange ikke får lavet eller er usikker ved. 

Metoden kan afhjælpe på; 

  • inkontinens
  • gener ved graviditet og efter fødsel
  • smerter

 

Empelvic pudens tryk giver mere sansning
Det er så enkelt, at når man sidder på puden kan man mærke det område den trykker mod. Det gælder både overfladen, men også musklerne og bindevævet længere inde, som tilsammen udgør bækkenbunden. Nogen kan mærke det med det samme og andre skal træne over noget tid. 

Empelvic metoden benytter kroppens egne ønsker
Når du træner med Empelvic metoden understøtter du bækkenbundens naturlige behov.
For eksempel laver du et blidt ”knib” mens du ånder ud. Og søger at slippe spændingen når du sukker.

Når hjernen skal udvikle sig, skal den mærke hvor behovet er
Udover at man selv, bevidst, mærker sin bund, kan hjernen også ”opdage” at det er det område, den skal skabe mere kontakt til. Så kan man begynde at give hjernen informationer om hvordan underlivet har det og hvad det har brug for. Blot det at sidde på puden, guider hjernen hen til området og kan således have en effekt.

Den naturlige bækkenbund er fleksibel
Når vi fødes er bækkenbunden fleksibel og reagerer reflektorisk på vejrtrækningen. Den reagerer også på stimuli inde- og udefra. For eksempel en fyldt blære og berøring. I løbet af livet bliver bækkenbunden mere rigid og mister sin elasticitet og sin evne til at reagere. Det gælder for alle mennesker og især efter fødsler, sygdomme eller stressede situationer.
Da skal du aktivt lære din bækkenbund at strækkes og trække sig sammen igen. Det er det du gør ved at træne med Empelvic metoden. Du hjælper din bækkenbund med genvinde ungdommens elasticitet.

Dine reflekser svækkes gennem livet 
Et eksempel på en af bækkenbundens reflekser, er at den allerede inden et host eller nys, sørger for at trække sig sammen. Når bækkenbunden er blevet ufleksibel på grund af livets belastninger, mister den evnen til denne refleks.

Du genoptræner dine reflekser med Empelvic metoden
Empelvic metoden bruger pudens tryk til at kontakte hjernen og nervesystemet. Således genfindes reflekserne og fleksibiliteten når du guides i metoden via øvelsesfilm eller af en behandler.

Er det det samme som knibeøvelser? 
Ja, bortset fra at traditionelle knibeøvelser kun har haft fokus på opspænding og, at Empelvic også lærer dig den vigtige afslapning. Desuden er de ”knib” eller opspændinger vi ønsker for dig, blidere og mere i overensstemmelse med hvad kroppen naturligt gør. Derfor risikerer du ikke at overanstrenge musklerne og skabe spændinger ved at træne.

Bækkenbunden er en fællesbetegnelse for de strukturer, der danner bunden i dit bækken. Den støtter underlivsorganerne  og er hovedansvarlig for, at du kan holde på urin og afføring. 

Hvilke problemer løses ved bækkenbundstræning?
En del problemer skyldes at bækkenbunden er blevet rigid og skal behandles ved at genoptræne bækkenbundens elasticitet. Omvendt kan et problem medføre at bækkenbunden bliver ufleksibel. Da skal bækkenbunden trænes samtidigt med at det grundlæggende problem løses. Bækkenbundstræning anbefales derfor ved en lang række problematikker. For eksempel: Inkontinens, rejsningsproblemer, spændinger i underlivet, orgasmeproblematikker, forstørret prostata, vaginisme, for tidlig udløsning og hyppig vandladning.

Både til mænd og kvinder
Alle mennesker har en bækkenbund. Alle bækkenbunde vil gerne kunne bevæge sig frit og fleksibelt for at kunne holde på urin og afføring samt sikre blodgennemstrømning og lystfornemmelse i kønsdelene. Det har tidligere kun været kvinder, som fik at vide at bækkenbunden skulle trænes. Mænd har fået at vide at de skulle have en pille eller skulle opereres hvis noget var galt. Med Empelvic metoden får alle mulighed for naturligt at understøtte bækkenbundens behov og nyde glæderne ved en fleksibel bækkenbund.

Vejrtrækning og bevægelse af kroppen, udløser reflektorisk bevægelse af bækkenbunden. Når du kan mærke hvordan din bækkenbund bevæger sig i dette samspil, bliver det nemt at lære aktivt at opspænde og afspænde den. 

Når bækkenbunden bliver nøglen til at forstå og nyde 
Forudsætningen for at mærke lyst er at turde og kunne sanse underlivets signaler. En orgasme består blandt andet af rytmiske sammentrækninger af bækkenbunden. Empelvic metoden er således en nøgle til både at øge sin nydelse, sin lyst og sin orgasme.

Kan metoden løse problemer for alle?
Metoden kan lindre for alle og behandle en lang række problemer for mange mennesker. Nogen vil dog have brug for en personlig vejledning og eventuelt en tværfaglig indsats. For eksempel hvis spændinger i bækkenbunden er opstået i sammenhæng med en traumatisk begivenhed, kan det være nødvendigt også at få personlig støtte til at slippe spændingerne.

Hvordan træner man bedst sin bækkenbund?
God bækkenbundstræning handler om både at kunne aktivere (spænde op i) sine muskler og at kunne afspænde (afslappe) sine muskler. Samtidigt er det vigtigt at af- og opspænding foregår i samarbejde med vejrtrækningen og kroppens øvrige bevægelser. På den måde understøtter man det kroppen gerne vil og sikrer, at enhver vejrtrækning og bevægelse med tiden bliver en bækkenbundstræning i sig selv. Det er lige netop disse bevægelser, som Empelvic metoden støtter og guider dig i. Det er da bæredygtigt!