Stress Buster – Børne Stress Vejleder

Stress

 

 

 

 

 

 

 

 

Børns trivsel – er de voksnes ansvar!

”Jeg har ondt i maven”, ”Jeg vil ikke i skole i dag” eller ”Mor, jeg kan ikke sove”.

Det er desværre, hvad mange forældre oplever dagligt fra deres børn, og det skal tages alvorligt, da det kan være symptomer på stress. Det er vigtigt at reagere, for det kan afhjælpes med den rette hjælp, før det skader barnet på sigt.

Hvis det er over en kort periode, er det ligesom hos voksne ikke farligt at have stress, men foregår det over en længere periode, kan det have konsekvenser – både for barnet, for familien og de øvrige sociale relationer barnet indgår i.

Børn med stress kan reagere på mange forskellige måder. De kan have symptomer som angst, generel uro eller problemer med at falde til ro om aftenen, fordi de ikke umiddelbart kan aktivere det parasympatiske nervesystem. Det kan være de rolige børn i skolen, der får kæmpe vredesudbrud, når de kommer hjem, fordi de er helt fyldt op af stresshormoner. De kan have lav irritationstærskel, tankemylder, generelt ondt i kroppen, f.eks. i maven og i hovedet, uden der er en anden årsag. Men hvad er det egentlig, der sker i barnet og hvad kan der gøres for at hjælpe?

Hvad kan jeg som certificeret bio-psyko-social Børne Stress Vejleder? - vi kalder det Stress Buster

Flere og flere børn og unge udviser tegn på stress og overbelastning af nervesystemet. Det kan komme til udtryk både fysisk og psykisk og kan opleves både i institutionen/skolen og i hjemmet.  Som Stress Buster kan jeg:

  • Spotte børn, som reagerer med stress symptomer, som tegn på et overbelastet nervesystem gennem længere tid.
  • Tale med børnene og forældrene, og andre faggrupper, om hvordan man kan forstå disse symptomer. 
  • Forklare børnene om symptomerne og løsningerne på disse, på en letforståelig måde.
  • Afprøve forskellige tiltag for at se, om de har en gavnlig effekt på barnet/den unge.
  • Afhjælpe noget af den stress, som barnet/den unge oplever, og tale med barnet på en anderledes og bedre måde.

Nervesystemet – Kroppen maskinrum

Nervesystemet er ligesom et ledningssystem, der kobles sammen gennem forskellige stik. Nogle nerver går fra hjernen og ud til musklerne og skal sørge for, at vi kan bevæge os. Andre nerver går fra sanseorganerne og ind til hjernen, som sørger for, at vi kan mærke noget. Det er et vanvittigt komplekst system, men hvis vi bare holder os til, at nerver er ledninger, der går til og fra kroppen og hjernen, så er vi godt på vej. Når det er børn og stress, der er i fokus, bliver det interessant at se på den del af nervesystemet, der kontrollerer kroppens funktioner. Det kan være pulsen, fordøjelsen, varme, kulde, blodcirkulation og så videre. Denne del af nervesystemet hedder det autonome nervesystem. Et system, der er tæt koblet til vores sanser og vores tanker. Det autonome nervesystem kan igen opdeles i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem går til de samme organer og kirtler i kroppen, men de virker typisk modsatrettet. Det sympatiske system kan speede kroppen op, når vi eksempelvis har brug for at bevæge os. Det parasympatiske stimulerer de funktioner, vi bruger, når vi er i ro. Det er således det sympatiske nervesystem, der får hjertet til at banke hurtigere, og det er det parasympatiske, der får hjertet til at banke langsommere Begge nervesystemer er i gang hele tiden og komplementerer hinanden, således at kroppens funktion bliver reguleret præcis, som der er brug for. Det er det sympatiske nervesystem, der sættes i gang i situationer med stress, panik, og andre former for alarmberedskab – også kaldet “Fight, Flight, Faint or Freeze”-systemet. Det parasympatiske system beroliger, sætter gang i fordøjelsen og får dig helt i ro – “Rest and Digest”.

Når det sympatiske system sætter ind, vil kroppen sættes i alarmberedskab, og er reaktionen kraftig, reagerer barnet med Fight, Flight, Faint or Freeze. Nogle børn tænder helt af, råber, slår, sparker, smider med ting eller smækker med døre. Andre børn stikker af. Nogle fryser helt – står bare stille og ryster. Ofte ser vi de børn, der går helt amok – f.eks. slår og råber – men det er lige så vigtigt at holde øje med de stille børn, der sidder og gemmer sig, går hyppigt på toilettet, trækker sig fra sociale aktiviteter og familiære sammenkomster.  

Det parasympatiske nervesystem er det modsatte af alarmsystemet. Det parasympatiske nervesystem sørger for ro, hvile, fordøjelse, at bekæmpe infektion mm. I løbet af dagen og i løbet af livet sker der hele tiden en vekselvirkning mellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. De komplementerer hinanden.

Når der sendes nervesignaler rundt i kroppen, sker det ved, at forskellige signalstoffer frigives mellem nerverne. Signalstofferne hedder neurotransmittere, og de mest interessante i det sympatiske nervesystem hedder adrenalin og nor-adrenalin. Du ved præcis, hvordan det føles, når adrenalin og nor-adrenalin suser rundt i kroppen på dig – hele kroppen sættes i alarmberedskab, hjertet banker afsted, du kan ikke få vejret, du får klamme hænder og ryster måske. Neurotransmitterne får nærmest nerverne til at råbe til hinanden: “PAS PÅ! DER ER FARE PÅ FÆRDE!” 

Hvad er teorien bag det overbelastede nervesystem, som kan udløse stress hos barnet?

Stress er en tilstand, hvor nervesystemet er overaktivt i en længere periode. Vi mærker det i kroppen, fordi adrenalin og nor-adrenalin udskilles – vi får hjertebanken, trækker vejret overfladisk, ryster, sveder og mister overblikket. Måske får vi ondt i maven, ondt i kroppen, ondt i hovedet, sover dårligt om natten, bliver hurtigt vrede eller kede af det. Alle disse symptomer kan forklares gennem nervesystemets aktivitet. 

Der er rigtig mange måder at forstå og tackle stress på. Når vi forstår vores egen fysiologi, og hvorfor kroppen føles, som den gør, kan det for mange være et godt afsæt for, hvordan vi kan gøre noget anderledes. Hvis vi har forstuvet anklen, så forstår vi, at den er hævet, rød og øm. Vi forstår, at der er nogle ledbånd og andet væv, der er beskadiget, og at vi i en periode skal belaste den mindre. Vi skal stadig gå på den, men måske aflaste med krykker eller anden støtte. Når hævelsen falder, kan vi begynde at gå mere, måske løbe lidt og efterhånden vende tilbage til normal funktion. Det er det samme med nervesystemet. Når det er blevet overbelastet over tid, vil det ændre funktion. Adrenalin og nor-adrenalin mærkes tydeligt i kroppen, kortisol begynder at påvirke hjernen, den nedsatte blodtilførsel til dele af hjernen og mave-tarm-systemet påvirker vores evne til at overskue hverdagen og giver os ondt i maven. Søvnen er dårlig, og måske har vi bare lyst til at stikke af fra det hele. Det er neurotransmittere og hormoner, der får os til at føle sådan. Ligesom med den forstuvede ankel kan man sige, at nervesystemet er forstuvet. Nervesystemet har brug for at blive aflastet. Vi skal finde ud af, hvad der tricker eller overbelaster tænder nervesystemet.  Hos barnet er det måske konflikter i skolen, mobning, forventninger, for mange fritidsaktiviteter, forældrenes skilsmisse, flytning, sygdom i nærmeste familie eller andet. Vi skal sammen med barnet finde ud af, hvad der tricker/overbelaster  sætter gang i systemet, og hvordan vi kan reducere den belastning. 

- og så skal vi i gang med genoptræning.  

Beroligende vejrtrækningsøvelser og behandling

Stress dæmpes ved at berolige det sympatiske nervesystem. En Stress Buster er uddannet til at kunne tale med barnet eller den unge om deres stress på deres niveau. Sideløbende med de små samtaler laves ”Søhestemad”. Det er forskellige øvelser og anden sjove former for motion, der fodrer hippocampus, et område i hjernen, og får den til at vokse, sætte gang i endorfiner m.fl. Derudover hjælpes barnet med at finde ro via vejrtrækningsøvelser og manuel behandling. Forældre vil også blive inddraget gennem at få hjælp til at identificere hvilke faktorer det enkelte barn eller unge bliver særligt stresset af og dermed tilrettelægge en hverdag, der er opleves mere forudsigelig og beroligende.

Her skal vi arbejde med neurotransmittere og hormoner. Fysisk aktivitet – på den sjove måde, hvor pulsen kommer op – frigiver neurotransmitterne endorfiner, serotonin og dopamin, der får os til at føle os i godt humør. Derudover frigives BDNF – Brain Derived Neurotrophic Factor. En nervevækstfaktor, der beskytter de eksisterende celler i hjernen, og som er med til at danne nye hjerneceller. Det er simpelthen gødning til hjernen. Vi skal også arbejde med berøring, fordi berøring beroliger et uroligt nervesystem. Når vi får trykmassage eller bliver pakket ind i tykke dyner, frigives både oxytocin og serotonin. Oxytocin kaldes også kærlighedshormonet og får os til at føle os godt tilpas. Serotonin er det samme, som der er i antidepressiv medicin. Så vi har vores helt eget apotek indeni. Vi skal også lære barnet at trække vejret, fordi forskning viser, at vejrtrækningsøvelser er gode når vi skal stoppe et galopperende nervesystem. I mine møder med barnet, vil jeg fokusere på hvordan vi kan berolige det sympatiske nervesystem gennem fysisk aktivitet, berøring og vejrtrækning. 

Jeg tilbyder vejledning til børn i alderen 5-14, der viser tegn på stress. En konsultation varer 55 min og koster 600kr. Såfremt du har spørgsmål eller ønsker at få dit barn undersøgt og behandlet så kontakt os på tlf 97382030, spjaldfys@pc.dk, spørg efter Lene.

Jeg glæder mig til at hjælpe jer – Lene Susgaard Lodahl.