Stærk mor krop – efterfødselshold

Som mor har du brug for energi, styrke og overskud, og du fortjener en krop, der ser ud, føles og fungerer som du gerne vil have det.

- og jeg glæder mig til at hjælpe dig på vej til netop alt det. 

“Stærk mor krop” er funktionel træning på hold tilpasset dit niveau og med fokus på de områder, du har belastet under graviditet og fødsel eller kejsersnit. Holdet er for dig, der indenfor det seneste år har fået et barn. Jeg anbefaler dog at du tidligst starter efter din 8 ugers kontrol ved lægen.

Funktionel træning for en stærkere mor krop

Træningen er funktionel, bækkenbund og vejrtrækning er essentielle elementer og indgår naturligt i øvelserne. Ved at integrere vejrtrækning og bækkenbundsmuskulaturen i hverdagsbevægelser, skaber vi sammen fundamentet for at du får bækkenbunden med dig i hverdagen, hvilket sikrer at du får den stabile og stærke kerne du behøver, for at få en velfungerende krop. Vi træner hele kroppen og øger gradvist udfordringen i øvelserne tilpasset dit niveau, så du får mulighed for igen at genvinde din normale, fulde og fysiske formåen igen.

- kæden er kun så stærk som det svageste led

Hvis din bækkenbund er svag, utrænet og uelastisk, vil det smitte af på de andre kernemuskler – og f.eks. føre til, at den stærke mave udebliver til trods for vægttab og massevis af mavetræning.

Bækkenbunds- mave og balletræning kan fint kobles sammen, når vi bare gør det på den rigtige måde, og det er det der er afgørende både for motivationen og for resultatet!

Træning på gulv med baby

Træningen består af gulvøvelser tilpasset dit niveau. Vi bruger dit barns og din kropsvægt i træningen, men anvender også elastikker og lette vægte samt andre redskaber vi mener giver mening.

De små “guldklumper” er naturligvis velkomne, og det er muligt at amme, pusle og lignende undervejs. Barnevognen kan parkeres uden for lokalet, i Fritidscenterets Foyer, og husk et tæppe samt lidt legetøj til dit barn og medbring gerne et håndklæde til til dig selv til måtten såfremt du ønsker det.

Efterfødselstræning kræver ikke henvisning fra egen læge. Jeg starter løbende hold op over året, så ring gerne og forhør dig om næste holdopstart.

Instruktør: Fysioterapeut Trine Henriksen

Pris for 5 gange 500 kr.

TILMELDING til Trine Henriksen på spjaldfys@pc.dk eller tlf 97 38 20 30